Mange tak for din kommenter. Uden på nogen måde at negligere min kones psykiske smerter i denne proces, så er det hårdt på en lidt anden måde for “os mænd”. Det er helt utroligt så hårdt det er at støtte min kone – for det gør så ondt at se hende være ked af det. På samme tid “trøster jeg jo lidt mig selv samtidigt” ved at trøste hende, så jeg har ikke helt samme behov for at græde som hun … og det kan være lidt svært for hende at forstå.

… så tak for din kommentar med dette.

Mht at sige det til vores venner, der endnu ikke ved det, så er der jo reelt ikke noget vi hellere ville – men det er en rigtig udmattende proces at skulle igennem hver gang og i øjeblikket har vi mest brug for at bruge vores energi på at være der for hinanden.

Jeg synes dig og din kone skal melde ud til jeres venner, hvordan i har det, at nogle gange er det svært at se på alle deres guldklumper, når i selv kæmper for at få en, prøv lige netop at sige det på en positiv måde, at det ikke er pga dumme kommentarer (selvom det måske er) men at det er fordi det er sku hårdt at se dem være så lykkelige, og have det i selv mangler, og sige at i er kede af hvis i ind imellem må melde fra, at i holder meget af dem, men i også må beskytte jer selv.