Nu er det så anden gang, dvs anden periode, hvor vi ikke ved, om vi er købt eller solgt ifht at komme i behandling. Vi havde et svagt håb på forhandlingerne i går imellem regionerne og sundhedskartellet, men desværre kunne de ikke nærme sig hinanden. Desværre ser det også ud til, at alt i forbindelse med sundhed nu er ved at gå i hårdknude. I hvert fald strejker FOA-medlemmerne i regionerne også og mon ikke FOA-medlemmerne i kommunerne stemmer nej sidst i maj. Det er rent ud sagt noget lort.
Det eneste vi nu kan håbe på er, at der kommer mere negativ dækning i medierne og andre parter - og derfor gør det os også glad, da vi i dag kan se, at Patientforeningen nu går ud og advarer imod mere strejke.
Det vi er allermest bange for er nu, at alt går i hårdknude og at alle strejkende områder bliver med med at strejke. Det er som om, at alle nu gerne vil have mere - også selvom deres fagforeninger havde forhandlet en løsning hjem. Hvis du spørger os, så er det misforstået solidaritet at blive med med at strejke for at støtte de andre. Vi ved godt, at det er længe siden nogen rigtigt forstod solidaritet, men solidaritet er ikke at kræve det samme som andre - solidaritet er at støtte andre i deres krav … hvad de end måtte være. Hvis store dele af samfundet begynder at strejke, så stopper det hele jo - og den misforståede solidaritet kan betyde et inddgreb, der stiller alle værre end udgangspunktet.
Jeg synes bestemt, at de strejkende bør overveje om deres handlinger er i orden … når selv trofaste sympatisører som os begynder at tvivle - så bør man måske sætte sig ned og overveje, om man gør det rigtige.
Vi er i hvert fald ved at være godt møre.
Leave a Reply