KH
Christina

Mange tak for din kommenter. Uden på nogen måde at negligere min kones psykiske smerter i denne proces, så er det hårdt på en lidt anden måde for “os mænd”. Det er helt utroligt så hårdt det er at støtte min kone – for det gør så ondt at se hende være ked af det. På samme tid “trøster jeg jo lidt mig selv samtidigt” ved at trøste hende, så jeg har ikke helt samme behov for at græde som hun … og det kan være lidt svært for hende at forstå.

… så tak for din kommentar med dette.

Mht at sige det til vores venner, der endnu ikke ved det, så er der jo reelt ikke noget vi hellere ville – men det er en rigtig udmattende proces at skulle igennem hver gang og i øjeblikket har vi mest brug for at bruge vores energi på at være der for hinanden.

Tak for jeres svar – det er rart at høre, at vi ikke er alene derude (det vidste vi nu godt … men det er rart at se det alligevel).

Jeg synes dig og din kone skal melde ud til jeres venner, hvordan i har det, at nogle gange er det svært at se på alle deres guldklumper, når i selv kæmper for at få en, prøv lige netop at sige det på en positiv måde, at det ikke er pga dumme kommentarer (selvom det måske er) men at det er fordi det er sku hårdt at se dem være så lykkelige, og have det i selv mangler, og sige at i er kede af hvis i ind imellem må melde fra, at i holder meget af dem, men i også må beskytte jer selv.

Ventetiden er bare det værste… Virkelig så hårdt. Og andre (folk der ikke er i behandling) forstår det bare ikke.. De mener det sikkert er rart for os med et par måneder hvor vi ikke behøver tænke “baby” – Men det er sgu da pisse svært når det er vores største ønske og det bare ikke vil lade sig gøre :’(
Du har helt ret – de burde have mere i løn – og 8 kr pr. mdr. er jo for størstedelen af dk’s befolkning INGENTING – i forhold til al den “smerte” vi oplever i denne tid – med børn der må blive hjemme, operationer der bliver aflyst, par i behandling der må vente til efter sommer osv.
Tror vi herhjemme melder os til LFUB’s (Landsforeningen for ufrivillige barnløse) møde i Otterup den 31 maj – 1 juni. Håber lidt at de der under mødet vil kunne fortælle lidt om hvad vi kan gøre når det hele “chrasher”. Opmuntre os lidt – og bare hjælper os igennem de næste måneder.
Syntes det er så fedt du skriver denne blog og får dine tanker ud – vil sige jeg er en del bekymret for HAM herhjemme – for han snakker ikke særlig meget om det – og jeg kan jo se det osse tager hårdt på ham og at han er ked. Vi har selv været igennem 3 x hjemmerul med hormoner, 4 IUI (og derimellem hele 2007 med ekstreme blødninger – der endte med en operation) – vi er nu sendt til samtale i næste uge med OUH ang IVF. og jeg frygter virkelig at de siger vi først kan komme igang efter sommerferien :’(

Føler virkelig med jer. Og sender de bedste tanker til din kone og dig!

Vh.
Christina

Jeg forstår 100% din kones frustration. Jeg er selv i samme situation og er pga strejken blevet sat på ‘hold’ indtil den er overstået. Det er frygteligt nervepirrende ikke at vide, om og hvornår min kæreste og jeg kommer til.

Jeg er enig i at sygeplejeskerne bør få mere i løn, og at det nu er på høje tid at arbejdsgiverne får sat en stopper for patienternes fysiske og psykiske smerter som følge af strejken. Det er ikke blot os – de barnløse, der lider, nej, det er jo store befolkningsgrupper: Børn kan ikke blive passet og forældre må blive hjemme fra jobbet; de ældre får ikke vasket tøj eller gjort rent, og utallige får udskudt behandlinger, operationer og undersøgelser.
- Hvor længe skal dette tovtrækkeri fortsætte før folk har lidt nok?!

Vh Trine

mette fra hobro